Svovl

Værd at vide om svovl.

Tilbage

Svovl er bl.a. kendt fra de naturlige svovlholdige kilder og fra kurbade. Indirekte også fra de berømte mudderbade, hvor netop svovlforbindelser til en stor del er ansvarlig for den gunstige indvirkning på mange kropslige ubalancer. Disse svovlholdige kurbade anbefales stadigvæk mod hudlidelser som f.eks. psoriasis og hudproblemer pga. svamp samt ved gigt- og reumatiske lidelser. I øvrigt er svovl rigt repræsenteret i kosmetiske præparater til bekæmpelse af uren hud, skæl, fedtet hår m.v.
Svovl virker i sig selv hæmmende og dræbende på mikroorganismer. Dette udnyttes bl.a. i levnedsmiddelindustrien. Vi kender det fra vinfremstilling, hvor gæringen standses med svovl og fra behandling af frugter, der svovles for at beskytte mod svampe- og skimmelangreb. Svovl er et naturligt forekommende stof og en vigtig bestanddel af kroppens komplicerede kemi. Ligeledes forekommer svovl i planteverdenen og bemærkelsesværdigt nok i f.eks. salvie og hvidløg, der er to meget anvendte planter indenfor naturmedicin.



ALKYMEA - for den naturlige kropspleje