Gældende fra 21. august 2009.
Gælder for bestillinger foretaget via hjemmesiden www.alkymea.com.
Når du bestiller varer i vores internetbutik anmoder du om en købsaftale. Den endelige aftale er først indgået, når vi har behandlet din ordre og er i stand til at levere varen. Alkymea er således i sin ret til at afvise din bestilling, hvis det viser sig at en vare er udsolgt, udgået eller af anden årsag ikke er på lager eller ikke kan fremskaffes. Købsaftalen kan indgås på dansk, tysk eller engelsk. Husk at udskrive eller gemme din faktura som dokumentation på aftalen.
Ved betaling med kreditkort hæves beløbet først når varen er afsendt. Ved forudbetaling ved bankoverførsel eller check sendes varerne først når beløbet står på vores konto henholdsvis at vi har modtaget checken.
Priserne i butikken er i danske kroner (DKK) eller euro (EUR) og er i alle tilfælde inklusiv dansk moms (25%).
Prisen angivet på ordrebekræftelsen er den endelige pris og inkluderer varens pris, ekspedition, levering, alle relevante skatter og moms.
Forsendelsesomkostninger er altid på købers regning.
Ny faktura tilsendt på kundens opfordring koster kr. 15,00.
Aftalekunder henvises til punktet "Betalingsbetingelser for aftalekunder" nedenfor.
Kunder med forudbetaling eller kunder der benytter kreditkort pålægges forsendelsesomkostninger efter følgende skema:
| 0 - 0,08 kg : | kr. 25 |
|
| 0,08 - 0,15 kg : | kr. 38,- |
|
| 0,15 - 0,3 kg : | kr. 52,- |
|
| 0,3 - 0,7 kg : | kr. 65,- | |
| 0,7 - 1,5 kg : | kr. 74,- | |
| 1,5 - 3,5 kg : | kr. 89,- | |
| 3,5 - 8 kg : | kr. 114,- | |
| 8 - 17 kg : | kr. 174,- |
Bestilling af detailvarer foretages via internetbutikken. Hvis du er klinikejer og vil benytte Alkymea's produkter i dine behandlinger, har du mulighed for at bestille i større mængde til andre priser. Denne bestilling foregår via email eller evt. pr. telefon. Se siden "Klinikker" (link) for at hente en skabelon som kan vedhæftes i en email.
Bestilling via internetbutikken:
I internetbutikken kan alle detailvarer købes. Du lægger en vare i indkøbskurven ved at trykke på "Køb". Når du er færdig med at lægge varer i indkøbskurven vælger du "Kasse" og følger herefter instruktionerne. Du skal acceptere vores betingelser for at kunne gennemføre bestillingen. Straks efter ordren er afsendt, vil du modtage en ordrebekræftigelse på den emailadresse du har angivet, hvor der er vedhæftet en faktura. Denne bør du gemme eller udskrive som dokumentation på købsaftalen.
Der tages forbehold for udsolgte varer.
Forsendelse af varer sker med Post Danmark. Varer kan også afhentes på Alkymea's adresse.
Leveringstiden i Danmark er normalt 1-3 arbejdsdage fra vi har modtaget din indbetaling eller for aftalekunder fra ordremodtagelse. Vi tilstræber så vidt muligt at ekspedere ordrerne ud af huset samme dag. Uforudsete forhold kan dog gøre at leveringstiden ikke kan overholdes. Ved betydelig overskridelse vil du blive gjort opmærksom på forsinkelsen.
Aftalekunder er vores forhandlere og faste kunder, som i forvejen har en aftale med os, om at få faktura med girokort og 14 dages betalingsfrist.
Vores betalingsbetingelser er netto kontant 14 dage. Herefter pålægges 1% renter pr. påbegyndt måned.
Er betalingen ikke faldet rettidigt vil vi om muligt først pr. telefon gøre opmærksom på den manglende betaling.
Efter minimum 8 dage fra telefonkontakt eller, hvis telefonkontakt ikke har været mulig, minimum 8 dage fra forfaldsdato fremsendes:
1. rykker mod et rykkergebyr på kr. 50,00
Er betaling inkl. renter og rykkergebyr ikke faldet inden 10 dage fra dato på 1. rykker fremsendes:
2. rykker mod et rykkergebyr på kr. 100,00
Er betaling inkl. renter og samtlige rykkergebyrer ikke faldet inden 10 dage fra dato på 2. rykker fremsendes:
3. rykker mod et rykkergebyr på kr. 100,00 samt varsel om at sagen overgår til inkasso.
Hvis betaling inkl. renter og samtlige rykkergebyrer ikke er faldet inden 10 dage fra dato for 3. rykker fremsendes en meddelelse om at sagen er overgået til:
Inkasso og der tillægges et inkassogebyr på kr. 200,00
For varer købt og betalt via vores internetbutik ydes der 14 dages returret / fortrydelsesret i henhold til reglerne herom i forbrugeraftaleloven. Fristen regnes fra den dag, hvor du har modtaget det købte ved aflevering på bopælen, ved afhentning på posthuset eller ved afhentning på Alkymea's adresse.
Hvis varen har været åbnet og betydeligt er forringet i sin salgsværdi bortfalder fortrydelsesretten. Specielt for hudprodukter med begrænset holdbarhed, dvs. cremer, lotion, balsam og lignende, gælder det, at produktet slet ikke må have været åbnet, da der er risiko for forurening af produktet.
Fortrydelsesretten omfatter ikke varer, som er specielt fremstillet eller hjemskaffet til dig på din foranledning. Du kan dog tilbagetrække din ordre, så længe fremstillingen af produktet ikke er påbegyndt, eller varer, der skal skaffes hjem, endnu kan annulleres hos vores leverandør.
Hvis du vil benytte de 14 dages returret kan du enten
sende det købte retur med Postdanmark eller en anden fragtfører til Alkymea's adresse:
Alkymea, Alsgade 39, 6400 Sønderborg.
Benytter du dig af denne mulighed, er det tilstrækkeligt, at du har overgivet varen til Postdanmark eller fragtføreren inden for fristen på de 14 dage. Det anbefales, at du ved varens tilbagesendelse ved postkvittering eller lignende sikrer dig bevis for, at du har fortrudt rettidigt. Husk at pakke vareren i forsvarlig emballage, så den ikke pådrager sig skader.
aflever varen på Alkymea's adresse:
Alkymea, Alsgade 39, 6400 Sønderborg.
Ring på forhånd og aftal et ca. tidsrum du kan møde op og afleverer varen i.
undlade at modtage varen eller at afhente varen på posthuset. Medmindre andet er aftalt, skal du selv betale omkostningerne (porto/fragt) ved varens tilbagesendelse.
Alkymea tilbagebetaler hele det beløb, som du har betalt, inklusiv forsendelsesomkostningerne ved den oprindelige levering.
Forsendelsesomkostningerne forbundet med returnering af varen, refunderes IKKE og returneringen sker således for din regning.
Der modtages ikke returvarer sendt pr. efterkrav.
Som forbruger har du iøvrigt 24 måneders reklamationsret på alle varer. For varer med begrænset holdbarhedsdato begrænses retten dog til holdbarhedsperioden. Det er en forudsætning at reklamationen er berettiget og manglerne ikke er opstået som følge af fejlagtig brug eller anden skadeforvoldende adfærd.
Du skal reklamere inden for rimelig tid efter at du har opdaget manglen. Reklamationen anses for at være rettidig hvis den sker inden for 2 måneder.
Er reklamationen berettiget, har du ret til et nyt produkt eller pengene tilbage.
Ved reklamation bedes du kontakte os, så vi kan aftale, hvor vidt varen skal returneres til os eller ej, for at du kan få din erstatning. Nødvendigheden heraf vurderes i det enkelte tilfælde.
Ved returnering sendes varen til:
Alkymea, Alsgade 39, 6400 Sønderborg.
Vi modtager ikke varer sendt pr. efterkrav.
Når du bestiller varer hos os, hvad enten det sker via vores internetbutik, via e-mail eller pr. telefon, bliver du oprettet som kunde med det formål at kunne ekspedere og sende varen til dig samt at have den nødvendige regnskabsdokumentation. Personoplysningerne registreres hos Alkymea og opbevares i 5 år. Vi opbevarer ikke kundeoplysninger krypteret.
Registreringen indeholder de oplysninger du har givet os i forbindelse med din bestilling, herunder navn, adresse samt email-adresse. Ingen personlige oplysninger bliver på noget tidspunkt overgivet, solgt eller gjort tilgængelig for tredjemand. Kun regnskabsmæssigt og salgsmæssigt ansvarlige for Alkymea har adgang til disse oplysninger.
Som registreret hos Alkymea har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen og du har ret til indsigt i hvilke oplysninger, der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter persondataloven og henvendelse i forbindelse hermed rettes til alkymea@alkymea.com.
Cookies:
En cookie er en meget lille tekstfil, som anbringes på din harddisk af en webserver. Den er i store træk dit identifikationskort, og den kan ikke afvikles som kode eller medføre virus. Den er udelukkende din, og den forstås kun af den server, der gav dig den.
Formålet med en cookie er at meddele vores server, at du er vendt tilbage til Alkymea's hjemmeside. På den måde kan dine indstillinger mht. sprog og valuta samt din indkøbskurv fra dit forrige besøg huskes næste gang du besøger siden. Alkymea anvender således cookies med det formål at optimere sin hjemmeside og dens funktionaliteter, og dermed gøre besøget så nemt som muligt for dig.
Du kan vælge at modtage vores nyhedsbrev (pr. e-mail). Nyhedsbrevet indeholder information om Alkymea og vores produkter, relevante tilbud mm.
Nyhedsbrevet modtager du kun, når du har sagt udtrykkeligt ´ja tak´ hertil.
Aftaler indgået med Alkymea hører ind under dansk lovgivning. Alkymea kan ikke drages til ansvar for skader, af legemlig såvel som materiel art, der følger af funktionsfejl eller forkert brug af de produkter vi sælger.
I tilfælde af tvist er vores kundeserviceafdeling til din rådighed, som vil forsøge at at finde den mest retfærdige, rimelige og fredelige løsning. Hvor dette ikke er muligt, er retten ved Alkymea's hjemting eneste kompetente instans til at afgøre en sådan tvist, uden hensyntagen til hvor varen er leveret eller hvilken betalingsform, der er benyttet.
Ingen produkter
Fragt
0,-
Samlet
0,-